Historisk om kirken

Gadstrup Kirke
Gadstrup Kirke mellem Roskilde og Køge består af et romansk skib med en senromansk vestlig forlængelse, der sikkert har båret et nu forsvundet, romansk tårn Anlægget omfatter videre, et gotisk tårn mod vest, et langhuskor, samt et våbenhus mod syd. Af den oprindelige, romanske bygning af kridtkvadre og frådsten, står kun skibets svære langmure tilbage. Allerede i romansk tid, omkring 1200, udvidelse skibet mod vest, med det nu forsvundne tårn, hvis underrum var forbundet med skibet. Omkring 1300 fik skibet krydshvælv samtidig med, at det romanske tårn fjernedes.

Et nyt rejstes, overvejende af munkesten. Et rummeligt mellemstokværk tyder på, at tårnet skulle have været større, end det står i dag. Langhuskoret synes at være opført omkring 1500 af tegl og kridt i bæltemuring. Våbenhuset i syd er af munkesten og helt ommuret i 1800-tallet. 1881 fjernedes et sakristi ved korets nordside.

Altertavlen

Kirkens prægtige renæssancealtertavle er fra omkring 1620, lidt yngre end alterbordet fra omkring 1600. Tavlen er skåret af Brix Michgell fra Roskilde og den har igennem årene været genstand for mange istandsættelser, desværre ikke altid til det bedre! Således har den i dag mistet sine oprindelige og meget festlige farver, ligesom de små evangelistfigurer i fodstykkets muslingeskalnicher savnes. Et indtryk af den fordums pragt får man ved at besøge Gl. Vor Frue kirke i Roskilde, hvis altertavle ligner Gadstrup kirkes meget i opbygning og udstyr. Alligevel er tavlens helhedsvirkning overordelig imponerende, som den træder beskueren i møde: renset for mange års misforstået omsorg, virker den stærkt ved sin rige billedskærerkunst og enkle guldbelægning.
Den ældste klokke er støbt i 1504.

Nådestolen
Det er et særpræget træskærerarbejde, en såkaldt nådestol fra sidste del af 1400-tallet: Gudfader med den korsfæstede Kristus. Duen, Helligåndens symbol, mangler, men på den ene korsarm, findes endnu hullerne, hvor den har været fæstnet. Nådestolen har engang været en del af en nu kasseret altertavle, og da man anbragte den nye, måske den nuværende altertavle, har billedgruppen måtte skifte plads. Men kærlighed til det gamle og ulyst til forandringer i kirken – også hos tidligere slægter, har affødt et sagn, der taler sit tydelige sprog.

" I Gadstrup kirke var det således et træbillede af Gudfader med kristiusbarnet i sine arme, hvilket blev nedtaget fra den plads, hvorpå det hang og sat ud i våbenhuset, men da det skulle føres derfra og ud af kirken, blev det så tungt, at ikke ti mand kunne føre det videre. Dog lod det sig bære tilbage og ophænge på samme sted, og der hænger det endnu"!

(Ebbe Kornerup efter Thieles: Danske Folkesagn).

Døbefont.

Døbefonten er rummets ældste inventar (fra 1100-tallet). Lige fra kirken blev indviet og til i dag har den således været der – har fulgt "slægters gang", når man bar de små til dåben.
Den smukke granitfont er skabt af den kunstner, som man har kaldt " Hvideslægtens stenmester", og hvis arbejder vi også kan se i Fjenneslev, Kalundborg og Roskilde Domkirke (" Kongesøjlens" fodstykke).
Døbefonten leverer dermed et af beviserne for, at Gadstrup kirke er bygget af Hvideslægten, måske af Absalon selv.

Prædikestol

Ifølge kirkens gamle regnskaber fik Hans Billedsnider Køge, i året 1619 " betaling for en prædikestol med sin himmel at gøre og opsætte". Den Hans Billedsnider, som har leveret stolen, må være den samme som billedskæreren Hans Holst den ældre, fader til Køge-prædikestolens mester, Hans Holst den yngre. Gadstrup kirkes prædikestol er i høj-renaissance, prydet med billeder af de tre evangelister, let kendelige på deres symboler: Matthæus med engelen, eller det vingede menneske, Markus med løven og Johannes med ørnen. Særlig karakteristik er udførelsen af Matthæus: Evangelisten skriver med ført pen. Engelen fører den! ( billedet ). Et smukt udtryk for inspirationstanken, der fremhæves så stærkt i det lutherske skriftsyn. Evangelisten Lukas mangler. Den unge mand, der ses i opgangsfeltet, kan ikke være ham, da han hverken har bog eller symbol, for Lukas' vedkommende oksen.

Orgelet.

Orgelet i Gadstrup Kirke, blev bygget af den kendte orgelbygger Th. Frobenius og Sønner i 1946.

Orglet blev skænket af den tidligere chefredaktør for Roskilde Dagblad Berthelsen i 1946.

Orglet havde i 1946 da det blev skænket, oprindelig 6 stemmer, 41 piber + pedal. Senere er orglet udvidet med endnu 2 stemmer og 17 piber, som kan ses bagved orgelet. Det vides ikke hvornår orglet er blevet opgraderet, men smukt og enkelt er det.

De to toner og 17 piber bag ved orglet, som ikke kan ses fra kirkerummet, samt organistens stumtjener.