Gravminder

I våbenhuset ligger to gamle gravsten fra 1300 tallet. Den ene er muret ind i væggen, og man kan ane teksten: (an)no D(omi)ni MCCCXI die b... ( i Herrens år 1311 på b? dag..).

Den anden gravsten ligger i gulvet. Den afslører kun enkelte store bogstaver (S).
Begge gravstene er blevet genbrugt flere gange

Kirkegården Kirkegåreden

Kirkegården: Muren om de dødes have består forneden af store tilhugne granitsten, der bærer afvekslende bælter af munkesten og almindelige mursten.

Kirkegården er i årenes løb blevet udvidet mod syd og mod vest. Den sydlige udvidelse foretoges i året 1880. Mellem den gamle kirkegårds skrænt mod syd og den offentlige vej ved gården Ysleholm lå Snoldelev skole. Denne blev flyttet i 1880 til den vestlige del af byen, hvor den nu fungerer som borgerhus under navnet, Snoldelev Sognegård.

I året 1922 blev kirkegården udvidet mod vest. På det indkøbte jordstykke lå et gammelt, stråtækt hus, der var skuespilleren Carl Brissons moders fødest

Kirkegården Kirkegården

Bronzebuste af Johannes Holbek . 

På den nordøstlige del af kirkegården står en bronzebuste af tegneren, forfatteren og maleren Johannes Holbek (13/11 1872- 14/5 1903). Han døde i en alder af 31 år og blev begravet på Snoldelev kirkegård, fordi hans far, Christian Holbek, var sognepræst i Snoldelev - Tune pastorat, da sønnen døde.
Busten er modelleret af vennen og billedhuggeren Rudolf Tegner. En anden ven, tegneren Jens Lund, sluttede sin tale ved overgivelse af busten til Holbeks familie med ordene:" Med hovedet mod øst fra en granitbloks tinder, med stålskarpt blik, spejder han anspændt mod den sol og de dage, som skal komme. Sådan er Johannes Holbeks minde."